Archive | uv-differentiering RSS for this section

It og frafaldstruede elever – et amerikansk litteraturstudie

IT-at-riskFor et par uger siden udgav Stanford Center for Opportunity Policy in Education (SCOPE) en spændende rapport om brugen af it i forhold til at støtte frafaldstruede elever. Rapporten opsummerer et litteraturstudie, hvor forfatterne har analyseret 70 nyere studier, der alle har brugt it til at støtte “high school students”, som var i fare for at droppe ud på grund af en række både personlige/sociale og faglige faktorer. Selve studiet, der formodes at definere, hvad der menes med eksempelvis både “high school students”, frafald, it og hvilke kriterier studierne er udvalgt fra, er endnu ikke offentliggjort*, og som sådan skal det følgende læses med en vis forsigtighed.

Desuagtet, at det således endnu ikke er muligt at gennemskue, hvordan forfatterne er nået frem til deres konklusioner, vil jeg på baggrund af min egen erfaring med at arbejde med it og undervisning gennem de seneste 15 år mene, at rapporten byder på nogle interessant fund, som også kan være relevante i en dansk EUD kontekst.

Forfatterne indleder med at problematisere brugen af it i undervisningen: i mange år har der været stor tiltro og store forhåbninger til, at it kunne løse alle mulige didaktiske-pædagogiske problemstillinger i skolerne, men de hævder, at it ofte ikke har levet op til forventningerne i forhold til frafaldstruede elever. På baggrund af litteraturstudiet, når forfatterne alligevel frem til følgende:

The good news is that research shows that if at-risk-students gain ready access to appropriate technology used in thoughtful ways, they can make substantial gains in learning and technological readiness (Darling-Hammond; Zielezinski & Goldman, 2014, s. 4).

Det interessante i denne sammenhæng er jo så hvad, der skal forstås ved hensigtsmæssig teknologi og gennemtænkte måder at bruge teknologien på? Til at forklare dette, har forfatterne udarbejdet en figur, der viser, hvad de kalder for “a digital learning ecosystem”, altså en form for digitalt læringsøkosystem:

DigitalLearningEcosystem(Darling-Hammond; Zielezinski & Goldman, 2014, s. 4).

Figuren illustrerer, hvordan forskellige didaktiske elementer relaterer sig til og påvirker hinanden. Hermed får forfatterne synliggjort en meget væsentlig pointe omkring valg og udbytte af it i undervisningen, nemlig at det afhænger af mål, teknologiske aspekter, læringskonteksten og den lærende. Figuren viser også, hvorfor det er så vanskeligt at sige noget skråsikkert om hvilken form for it, der har hvilken form for virkning – det afhænger af mange flere forskellige faktorer. Således fortsætter forfatterne:

The ecosystem is much more complex than the binary concepts of technology use that were common at the end of the twentieth century. (…) Even now, it is common for researchers to attend some but not all aspects of the digital learning ecosystem presented here. It is these details, however, that ultimately make the difference in technology outcomes (Darling-Hammond; Zielezinski & Goldman, 2014, s. 4 – min fremhævelse).

Enhver, der har undervisningserfaring genkender kompleksiteten, og således problematiserer forfatterne også, efter min mening, typiske effektstudier, der kun kan forholde sig til få variable. I litteraturstudiet har forfatterne forsøgt at forholde sig til denne kompleksitet og kommer med en række eksempler på studier, hvor det har været muligt at identificere flere faktorer. På denne baggrund når forfatterne frem til tre variable, der har indflydelse på, hvorvidt it med succes kan støtte frafaldstruede elevers læreprocesser og -mål:

  • interaktiv læring (med fokus på multimodalitet)
  • brug af it til at udforske og skabe, fremfor repetition
  • passende sammensætning af lærere og teknologi

Især den midterste pointe med at bruge it til højere ordens aktiviteter, også selv om der er tale om frafaldstruede elever, finder jeg interessant, da jeg kunne forestille mig, at mange lærere ville være nervøse ved at stille den form for krav til målgruppen, men her er det jo også værd at huske på, at der stadig kan differentieres indenfor forskellige niveauer i enhver form for taksonomi.

Nedenfor følger en række fremhævelser fra rapporten s. 7-14, hvor forfatterne uddyber de tre variable.

Scope_7

Scope_8

Scope_11

Scope_12

Forfatterne har også et par interessante overvejelser i forhold til Flipped Classroom, hvor de finder:

The studies that do exist suggest that college students in flipped classrooms are more likely to watch video lectures at home than to complete text-based reading, and that they learn more from interactive video lectures than other video lectures or in-person lectures (Darling-Hammond; Zielezinski & Goldman, 2014, s. 14)

Om dette også gælder “high school students”, og om frafaldstruede kan finde tid og rum til at benytte denne form for udenfor-skolen aktivitet, kan forfatterne ikke udtale sig om pga. manglende studier. Værd at bemærke her, er under alle omstændigheder, at succes med Flipped Classroom er forbundet med interaktiv video.

Rapporten lister også en række gode råd til beslutningstagere, der ønsker at bruge it til at støtte frafaldstruede elever:

  1. It-strategier bør gå efter 1:1 computer adgang
  2. It-strategier skal sikre hurtig internetadgang
  3. Frafaldstruede elever får størst udbytte af it, hvis der designes med henblik på høj interaktivitet og multimodalt engagement i forhold til materialer
  4. Det digitale didaktiske design skal muliggøre, at de frafaldstruede elever kan både skabe og tilegne sig ny viden
  5. Beslutningstagere og lærere bør stræbe efter blendede læringsmiljøer karakteriseret ved høj lærersupport og muligheder for interaktion mellem både elever og teknologi.

Endelig afslutter forfatterne med et væsentligt råd i forhold til lærernes kompetencer og skolens it-infrastruktur:

All of these recommendations must rest on a base of adequate supports for teacher learning about how to use the technologies and pedagogies that are recommended. In addition, such initiatives must include the technical assistance that educators need to manage the hardware, software, and connectivity that make technology infusion possible (Darling-Hammond; Zielezinski & Goldman, 2014, s. 15).

Alt i alt, er det en fin rapport som medvirker til at udfylde noget af det videnshul, vi har i forhold til brug af it til at støtte frafaldstruede elever. Når det så er sagt, vil jeg i øvrigt mene at alle typer af elever, vil kunne få gavn af ovennævnte råd.

/Mariis

*) Via Twitter har jeg været i kontakt med en af rapportens forfattere, Molly B. Zielezinski (@MollyBullock), som kunne fortælle, at studiet publiceres i løbet af efteråret. Når det sker, opdaterer jeg denne post med link.

EUD-reform – fokus på it og undervisningsdifferentiering

I denne uge var jeg inviteret til at holde oplæg på en konference om EUD-reformen arrangeret af Praxis – Erhvervsskolernes Forlag og Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE). Temaet for konferencen var “Bedre erhvervsuddannelser på elevniveau”, og jeg var blevet bedt om at holde to forskellige oplæg: et rettet mod lederne og et rettet mod lærerne. Begge oplæg handlede i større eller mindre grad om it og undervisnings-differentiering, der er to fokusområder i den nye EUD-reform. Invitationen hang sammen med, at vi i NCE dels fungerer som paraplyorganisation for et FoU-projekt om Pædagogisk Ledelse, og dels at vi er i gang med en forundersøgelse om lige præcis it og undervisningsdifferentiering.

Tirsdag d. 16. september holdt jeg oplæg for lederne ad to omgange, og mine slides kan ses herunder. I disse to sessions deltog i øvrigt både ledere og lærere, hvilket understreger, at lærerne også er nysgerrige på, hvad lederne tænker om reformen og hvad, der egentlig forstås ved “pædagogisk ledelse”.

 

Onsdag d. 17. september holdt jeg plenumoplæg på den “store” scene – jeg følte mig i hvert fald lidt lille og klemt bag pult og høje borde, men heldigvis er mikrofonen jo opfundet ;-)

1709_1

Og de slides kan ses herunder:

 

I forhold til begge oplæg, var det vigtigt for mig at pointere, at undervisningsdifferentiering ikke er een bestemt metode, men et undervisningsprincip, der som sådan bør gennemsyre hele den didaktiske tænkning, hvilket faktisk kan være temmelig kompliceret. Og det bliver ikke mindre kompliceret af at inddrage it. Begge dele forudsætter stor didaktisk viden og kunnen, men det kan lade sig gøre – og lærerne kan og vil gerne. Min bøn til lederne var, at give lærerne rum (også mentalt) og tid – og i øvrigt at inddrage lærerene i stor udstrækning, da det er dem, der sidder med ekspertisen i forhold til kerneydelsen. I oplægget til lederne, trak jeg ikke blot på vores erfaringer fra projektet om Pædagogisk Ledelse, men også på en af EVA’s rapporter, hvor de har analyseret kvalitetsinitiativerne på EUD-området. En pointe heri, er at eleverne med fordel kan inddrages mere – også i arbejdet med at gøre det Fælles Didaktiske-Pædagogiske Grundlag (FDPG) levende i hele organisationen.

Desværre var jeg nødt til at suse hjem efter mit sidste oplæg pga. andre aktiviteter, men det var mit indtryk, at konferencen var en stor success – jeg nød i alle tilfælde at få snakket med både ledere og lærere. Det engagement, som EUD-ledere og -lærere altid udtrykker på trods af endnu en reform, er en kilde til stadig inspiration :-)

/Mariis

Indtryk fra konferencen kan ses i denne facebook-gruppe, hvor jeg også forventer, at der vil komme besked om de øvrige oplægsholderes slides.