Arkiv | NCE RSS for this section

Hvorfor forsker vi, for hvem og hvordan?

I min afdeling– Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) – på Professionshøjskolen Metropol, har vi gennem længere tid haft en livlig debat om vores forskning. Baggrunden er, at vi skal igangsætte nogle større og længerevarende forskningsprojekter og udarbejdelse af de tilhørende projektbeskrivelser har givet anledning til mange spørgsmål især vedr. formål, mål, forskningsdesign og leverancer. Ud over at vi har drøftet disse spørgsmål internt i de enkelte projektgrupper, har vi også haft løbende drøftelser på afdelingsniveau. På Metropol har man valgt en integreret model for forskningen, hvilket i princippet betyder, at alle fastansatte undervisere skal deltage i forskningsprojekter og forskningsmiljøer bygges op lokalt i de enkelte institutter og afdelinger. Opbygning af forskningsmiljøer har stået på igennem et par år, men alligevel synes der stadig at være behov for nogle grundlæggende diskussioner og afklaringer. Det er ikke en kritik, men en konstatering af komplekse forandringstiltag tager tid, og i virkeligheden betragter jeg det som et sundhedstegn, at vi igen og igen vender tilbage til de mere grundlæggende spørgsmål; hvorfor, for hvem og hvordan.

I min forskningsprojektgruppe er vi fem personer, der har vidt forskellige faglige baggrunde og erfaringer med at bedrive forskning. Vi har derfor brugt meget tid på at læse og drøfte forskellige typer af baggrundsdokumenter vedr. forskning.

Uddannelses- og forskningsministeriet henviser til OECD’s Frascati-manual, når det kommer til definition af forskning, innovation og udvikling. Hvad angår forskning skelnes der mellem hhv. grundforskning og anvendt forskning, der har forskellige formål:

Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte.

Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. (UFM. no date – mine fremhævelser)

Kigger vi videre i Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser står der bla. følgende om formål og opgaver:

 §5.Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i sit uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund.

Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet mod. (LBK nr. 936 af 25/08/2014 – mine fremhævelser)

Så langt ser det altså ud til, at vi på Metropol/i NCE skal bedrive anvendt forskning rettet mod bestemte anvendelsesområder indenfor vores erhverv og professioner. Spørgsmålet er så, hvilke anvendelsesområder og hvordan anvendt forskning skal forstås. Sidstnævnte er ikke en diskussion, der er ny eller unik for professionshøjskolerne, men genfindes i universiteternes modus 1 og 2 diskussioner. Metropols prodekan for Det Samfundsvidenskabelige og Pædagogiske Fakultet, Tobias Høygaard Lindeberg, har udtalt følgende i et interview med Forskerforum:

”Der står i loven, at vores forskning og udvikling skal være rettet mod de problemstillinger, professionen står over for, og være relevant for de uddannelser, vi udbyder. Så det er ikke fri forskning. Der skal være en direkte anvendelighed.” (Lindeberg i Forskerforum, 2014)

Et spørgsmål vi drøfter i denne forbindelse er, hvad der forstås ved ”fri” forskning, altså det vi ikke skal. Er ”fri” kun at forstå som en modsætning til anvendelig, eller ligger der mere i det? Og, hvem skal definere, hvad der er anvendeligt – og for hvem?

Noget andet som vi også er usikre på i min gruppe er, hvorvidt der skal/bør skelnes mellem om det er forskningen eller udviklingsaktiviteterne, der skal tilvejebringe konkrete løsninger – og hvordan skal disse i øvrigt forstås? Det har konsekvenser for forskningsdesign og leverancer.

Metropol har, som alle andre videregående uddannelsesinstitutioner, indgået en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren, der måske kan kaste lys over nogle af vores spørgsmål. Af mål 6 i den aktuelle udviklingskontrakt (s.12) fremgår det:

Metropoludviklingskontrakt_6

Forskning og udvikling skal altså kvalificere både uddannelser og konsulentydelser. Igen kan man spørge, om der skal/bør skelnes mellem hvad, der skal kvalificere hhv. det ene eller det andet. Men det tyder på, at forskning på Metropol først og fremmest tjener vores interne videnudvikling og måske er knap så orienteret mod det omgivende samfund – i hvert fald er det en indirekte orientering? Spørgsmålet er interessant fordi det drejer sig om, hvem der kan forvente at få udbytte af forskningen*, og her bliver ”tilvejebringelse af konkrete løsninger” også relevant.

Der er i min afdeling bred enighed om, at den forskning vi bedriver skal kunne anvendes i vores undervisning, men spørgsmålet om hvorvidt og hvordan (fx gennem udvikling af konkrete løsninger) vi skal forholde os til resten af praksisfeltet, er omdiskuteret. Her er det også vigtigt at bemærke, at NCE hører til EVU-området, dvs. vi efter- og videreuddanner erhvervsskolelærere som er en noget anden målgruppe, end dem vi finder på grunduddannelserne og hertil kommer en årelang tradition for samarbejde med praksis gennem forsøgs- og udviklingsarbejde og konsulentydelser ude på skolerne. For mange i NCE, vil fokus på anvendelse af ny viden i undervisningen alene derfor være et brud med hidtidig praksis.

Opbygning af et forskningsmiljø er et brud med hidtidig praksis, og der skal naturligvis være forskel på forskning og andre aktiviteter, men der venter os en spændende proces med at få nærmere defineret væsentlige grundlagsspørgsmål. Vi har derfor inviteret vores prodekan til vores næste fælles NCE-forskningsmøde for netop at få drøftet, hvordan vi kan forstå og praktisere anvendt forskning.

/Marianne

*) Der er mange interessenter ift. den forskning, der foregår på professionshøjskolerne – bla. aftagerne af vores dimittender. Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt, skrev i marts 2015 denne blogpost med fokus på videnomsætning og om at gøre forskning ”modtager-orienteret”. Selv om der tales ind i et specifikt felt, synes jeg, at Barkholt har mange gode pointer, der kan være med til at kvalificere forskningsdiskussioner på professionshøjskolerne mere generelt.

Reklamer

EUD-reform – fokus på it og undervisningsdifferentiering

I denne uge var jeg inviteret til at holde oplæg på en konference om EUD-reformen arrangeret af Praxis – Erhvervsskolernes Forlag og Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE). Temaet for konferencen var “Bedre erhvervsuddannelser på elevniveau”, og jeg var blevet bedt om at holde to forskellige oplæg: et rettet mod lederne og et rettet mod lærerne. Begge oplæg handlede i større eller mindre grad om it og undervisnings-differentiering, der er to fokusområder i den nye EUD-reform. Invitationen hang sammen med, at vi i NCE dels fungerer som paraplyorganisation for et FoU-projekt om Pædagogisk Ledelse, og dels at vi er i gang med en forundersøgelse om lige præcis it og undervisningsdifferentiering.

Tirsdag d. 16. september holdt jeg oplæg for lederne ad to omgange, og mine slides kan ses herunder. I disse to sessions deltog i øvrigt både ledere og lærere, hvilket understreger, at lærerne også er nysgerrige på, hvad lederne tænker om reformen og hvad, der egentlig forstås ved “pædagogisk ledelse”.

 

Onsdag d. 17. september holdt jeg plenumoplæg på den “store” scene – jeg følte mig i hvert fald lidt lille og klemt bag pult og høje borde, men heldigvis er mikrofonen jo opfundet ;-)

1709_1

Og de slides kan ses herunder:

 

I forhold til begge oplæg, var det vigtigt for mig at pointere, at undervisningsdifferentiering ikke er een bestemt metode, men et undervisningsprincip, der som sådan bør gennemsyre hele den didaktiske tænkning, hvilket faktisk kan være temmelig kompliceret. Og det bliver ikke mindre kompliceret af at inddrage it. Begge dele forudsætter stor didaktisk viden og kunnen, men det kan lade sig gøre – og lærerne kan og vil gerne. Min bøn til lederne var, at give lærerne rum (også mentalt) og tid – og i øvrigt at inddrage lærerene i stor udstrækning, da det er dem, der sidder med ekspertisen i forhold til kerneydelsen. I oplægget til lederne, trak jeg ikke blot på vores erfaringer fra projektet om Pædagogisk Ledelse, men også på en af EVA’s rapporter, hvor de har analyseret kvalitetsinitiativerne på EUD-området. En pointe heri, er at eleverne med fordel kan inddrages mere – også i arbejdet med at gøre det Fælles Didaktiske-Pædagogiske Grundlag (FDPG) levende i hele organisationen.

Desværre var jeg nødt til at suse hjem efter mit sidste oplæg pga. andre aktiviteter, men det var mit indtryk, at konferencen var en stor success – jeg nød i alle tilfælde at få snakket med både ledere og lærere. Det engagement, som EUD-ledere og -lærere altid udtrykker på trods af endnu en reform, er en kilde til stadig inspiration :-)

/Mariis

Indtryk fra konferencen kan ses i denne facebook-gruppe, hvor jeg også forventer, at der vil komme besked om de øvrige oplægsholderes slides.

Pædagogisk Ledelse på EUD – de første opmærksomhedspunkter og spørgsmål

PædLed_deltagereSom tidligere beskrevet er vi i NCE blevet udpeget som paraplyorganisation i FoU-programmet om udvikling af pædagogisk ledelse på erhvervsskolerne. I denne forbindelse har vi bl.a. ansvar for at organisere erfaringsudveksling mellem de 11 deltagende skoler og for at indsamle viden om, hvordan skolerne arbejder med udvikling af pædagogisk ledelse. I forhold til at indsamle viden har vi valgt at arbejde i faser, hvor der vil være fokus på forskellige aktiviteter, og hvor vi vil benytte forskellige metoder til indsamling af viden. Figuren nedenfor giver et overblik over processen:

PædLedelse_vidensindsamlingsprocessen

I januar 2014 afholdt vi det første fælles seminar på Kold College med deltagelse af ledelsesrepræsentanter fra skolerne (2 i gns.) og Undervisningsministeriets konsulent, Vibe Aarkrog, hvor mine kolleger Jørgen, René og jeg indsamlede den første viden.

Rene_2014-01-08 10.21.42

René holdt oplæg om de pædagogiske ledelsesudfordringer

Det skal bemærkes, at formålet med det første seminar primært var at lære hinanden og skolernes lokale udviklingsprojekter at kende – ikke desto mindre fik vi gjort os en del observationer ift. fænomenet pædagogisk ledelse. Idet forskning/viden om pædagogisk ledelse på erhvervsskoler er yderst sparsom, har vi i denne første fase valgt at tilgå vores data ud fra Grounded Theory principper, hvor vi så at sige lader data tale for sig selv uden at lade et prædefineret teoretisk perspektiv styre indsamling og analyse.

Vi havde på forhånd bedt skolerne om at forberede et kort oplæg om deres lokale udviklingsprojekt ift. pædagogisk ledelse, og i forbindelse med disse fremlæggelser bad vi alle deltagerne om at nedskrive deres overvejelser ift. ledelsesudfordinger forbundet med de respektive projekter. Dette resulterede i en række spørgsmål og kommentarer, og efter nærmere bearbejdning kan skolernes selvrapporterede opmærksomhedspunkter illustrereres som nedenfor:

Pædagogisk ledelse_EUD_150214

Opmærksomhedspunkter ift. pædagogisk ledelse
– baseret på data indsamlet 8. januar 2014

I forhold til disse opmærksomhedspunkter er det værd at bemærke, at disse er fremkommet på baggrund af skolernes projektfremlæggelser og som sådan kun repræsenterer et lille udsnit af den pædagogiske ledelseskompleksitet. På baggrund af fremlæggelserne blev der også forumleret en lang række interessante spørgsmål, som viser noget om, hvad der optager lederne:

Spørgsmål vedr. OK13/reformen

  • Hvordan fastholdes fokus på pædagogik efter OK13?
  • Hvad vil reformen bringe ift. pædagogisk ledelse?

Spørgsmål vedr. implementering af fælles didaktisk-pædagogisk grundlag

  • Er ETU’ens spørgsmål i overensstemmelse med det fælles didaktisk-pædagogiske grundlag?
  • Hvordan opnår ledelsen indsigt i undervisningen?
  • Pædagogisk ledelse kræver en kulturændring – hvordan i praksis?

Spørgsmål vedr. eleverne

  • Hvordan sikres et godt læringsmiljø?
  • Hvad er et godt læringsmiljø?

Spørgsmål vedr. lærerne

  • Hvad er lærernes/lærerteamets pædagogiske ledelsesopgaver? Er det identisk med klasseledelse?
  • Hvordan kan lærere med diplomuddannelse fungere som forandringsagenter? I ledelsens tjeneste?
  • Hvordan kommer man fra en individualiseret kultur med læreren som privatpraktiserende til et fælles pædagogisk-didaktisk grundlag?

Spørgsmål vedr. pædagogisk ledelse – aktionsorienteret

  • Hvordan synligøres ledelsen i pædagogiske udviklingsprocesser?
  • Hvordan kan team-baseret MUS være en del af pædagogisk ledelse?
  • Kan der identificeres tydelige mål for pædagogisk ledelse? Hvordan er sammenhængen mellem vision, strategi og handleplaner?
  • Hvad er den pædagogiske ledelsesopgave ift. skolens kerneydelse?
  • Hvordan findes passende balance mellem at lede og at uddelegere?
  • Hvordan får man tænkt ejerskab ind i den pædagogiske udviklingsproces?
  • Skal pædagogisk ledelse udrulles ift. hele skolen eller starte i det små?
  • Hvordan sikres at drift ikke overtager?
  • Hvad forventer medarbejderne af den pædagogiske ledelse?
  • Hvordan leder man relationer?
  • Er pædagogisk ledelse kun ledelse af undervisnings- og læreprocesser?
  • Hvilken grad af frivillighed skal der være i forandringsprocesser?
  • Hvordan praktiseres pædagogisk ledelse?
  • Hvordan synliggøres pædagogisk ledelse?
  • Pædagogisk ledelse kræver omprioritering af opgaver – hvordan?
  • Hvordan sikres passende balance mellem drift, økonomi og pædagogik?
  • Uddelegering af pædagogisk ledelse – er det muligt? Er det ønskeligt?
  • Hvordan omsættes strategiske intentioner taktisk?
  • Hvordan kan MUS bruges som værktøj ift. pædagogisk ledelse?
  • Hvordan kan ETU bruges som værktøj ift. pædagogisk ledelse? Hvordan anvendes elevernes kommentarer/evalueringer i praksis?

Spørgsmål vedr. pædagogisk ledelse – aktørorienteret

  • Hvad skal der til for at uddannelsescheferne bruger pædagogisk ledelse?
  • Hvilke barrierer oplever ledelsen ift. at lave pædagogisk ledelse?
  • Hvilke kompetencer skal ledelsen være i besiddelse af for at kunne praktisere pædagogisk ledelse?
  • Pædagogiske ambassadører/konsulenter – hvilket ledelsesrum har de?
  • Hvad betyder det at ledelsen skal udfordre lærernes faglighed? Hvordan skaber man legitimitet for det?
  • Rollemodel ift. pædagogisk udvikling contra afdelingsleder? Mellemlederrollen i forandring
  • Har ledelsen ejerskab til de pædagogisk-didaktiske indsatsområder?
  • Er den pædagogiske leder ”klædt på” til dialog med lærere/elever?
  • Hvordan sikres samspil i ledergruppen ift. forskellige kompetencer?
  • Hvordan kommer ledelsen ”til orde” i den daglige pædagogiske praksis?
  • Hvordan kommer ledergruppen til at fremstå som et ”enigt forum” ift. den pædagogiske praksis?
  • Nedsættelse af et pædagogisk udvalg?
  • Vil der være accept af at lederen træder ind på lærerens scene?
  • Hvordan sikres passende balance mellem pædagogisk ledelsesansvar og lærernes ansvar?
  • Er statiske funktionsbeskrivelser hensigtsmæssige i forandringsprocesser?

Som det fremgår er udvikling af pædagogisk ledelse en process, der fremkalder mange overvejelser, der især viser ledernes optagethed af at skulle blande sig i det, der historisk har været set som lærernes arena – det er ikke kun lærerne, men også i høj grad ledernes selv, der skal omstille sig.

På baggrund af ministeriets anbefalinger, har vi bedt skolerne tænke deres lokale udviklingsprojekter ind i en indsatsteoretisk ramme og tilbage i denne første fase af vidensindsamlingen står nu at bearbejde skolernes bud herpå. Den viden, vi opnår herigennem kombineret med data fra 1. seminar, vil vi efterfølgende bruge til at udarbejde bla. interviewguide til skolerne. I anden fase af projektet besøger vi skolerne (grupperet regionalt) på såkaldte erfadage, hvor vi dels tilbyder skolespecifik konsulentbistand, dels arbejder med erfaringsudveksling og endeligt interviewer repræsentanter fra de enkelte skoler.

Der er lagt op til nogle spændende dage!

/Mariis

Synliggørelse af studieaktivitet – timetælleri og didaktik

Her til formiddag postede en af mine tweeps, eDidaktik,  følgende på Twitter:

eDidaktik_150214

Linket henviser til denne artikel i Jyllandsposten, og handler kort sagt om:

Professionshøjskolerne føler sig provokeret af debatten om de studerendes korte arbejdsuge. En såkaldt »studieaktivitetsmodel« skal tydeliggøre, at uddannelse er andet og mere end tavleundervisning.

eDidaktik’s tweet medførte lidt debat om hensigtsmæssigheden i at bruge sådanne ”studieaktivitetsmodeller”. Som ansat på Professionshøjskolen, Metropol følger jeg naturligvis den type debat med stor interesse. Det skal dog straks bemærkes, at jeg ikke har arbejdet med den pågældende model. Modellen er, så vidt jeg har forstået det, i første omgang tænkt til brug på professionshøjskolernes grunduddannelser, og da jeg er ansat i NCE har jeg ikke berøring med disse, men derimod med efter- og videreuddannelse (af erhvervsskolelærere).  Ikke desto mindre har vi i NCE netop påbegyndt en pædagogisk-didaktisk udviklingsproces, hvor vi vil arbejde på at justere og udvikle vores primære uddannelse, nemlig Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP’en).

Én af eDidaktik’s anker mod sådanne modeller er risikoen for, at de studerende fratages ansvar for egen læring – og deri er jeg ikke nødvendigvis enig. Det er dog en diskussion med mange nuancer. For det første er der spørgsmålet om at visualisere diverse studieaktiviteter, og her skal man lige være opmærksom på ECTS-systemet.

ECTS står for European Credit Transfer System, og det er et internationalt pointsystem, der angiver den arbejdsbelastning, som et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til en gennemsnitsstuderendes fuldtidsstudiearbejde i et år, og ifølge Undervisnings- og Uddannelses- ministerierne svarer 60 ECTS til ca. 1650 arbejdstimer, mens 1 ECTS svarer til en gennemsnitlig studieindsats på ca. 27, 5 timer. De ECTS-point et forløb angiver omfatter den tid, som den studerende skal forvente at skulle bruge til undervisning, forberedelse, læsning, øvelser, opgave- skrivning, eksamen og andre aktiviteter, der er nødvendige for at gennemføre det pågældende forløb.

Det er min erfaring, at mange studerende ikke er bevidste om, hvad ECTS-systemets egentlig betyder, og i min tid på Aalborg Universitet (2003-2013) oplevede jeg dette både blandt masterstuderende og dagstuderende. Det vil sige at jeg oplevede, at både voksne (hvoraf mange faktisk var undervisere) og unge voksne, der fx kom direkte fra gymnasiet, godt nok havde hørt om ECTS og mange havde trods alt en ide´om, hvad det betød i teorien, men slet slet ikke i praksis, dvs. for deres egen studieaktivitet. I mange år brugte jeg derfor ECTS-oversigter for at synliggøre og italesætte de forskellige studieaktiviteter. En ECTS-oversigt kunne se ud som i eksemplet nedenfor (der dog er rettet mod DEP’en):

ECTS-oversigt

Når jeg oplevede, at en sådan oversigt kunne være hensigtsmæssig at bruge, hang det i høj grad sammen med synliggørelse. For mange studerende var det et stort spring ”at blive studerende” , mange var forvirrede og utrygge ift. forventninger, og mange efterlyste værktøjer til studieteknik. ECTS-oversigten var jo mit bud på, hvordan jeg forestillede mig, at de studerende kunne strukturere deres tid, men den var netop kun et bud. Studerende er forskellige og arbejder i forskellige tempi, nogle er stærke læsere, nogle er stærke opgaveløsere, og som sådan kan oversigten kun være et bud. Ofte vendte jeg derfor også tilbage til oversigten ifm. evaluering, hvor jeg så kunne danne mig et indtryk og evt. justere på mængden af litteratur, hjemmeopgaver mv. Og brugt på denne måde fungerede oversigten som et godt værktøj, både for mig og de studerende. I debatten på Twitter, var der såmænd også enighed om at synliggørelse kan være gavnligt:

eDidaktik_SuneWeile_150214

Imidlertid – og her deler jeg eDidaktik’s bekymring – kan sådan ECTS-oversigt udfoldes ift. detaljeringsgrad, og det er hvad jeg læser, at professionshøjskolernes uddannelsesudvalg, repræsenteret ved formanden Ulla Koch gør i eksemplet fra Jyllandsposten, som ses her nedenfor:

Studieaktivitet_JP140214

En så detaljeret oversigt over studieaktiviteter kan godt bekymre mig. Igen skal det dog påpeges, at jeg ikke har erfaring med modellen, ej heller med de studerende på grunduddannelserne, så der kan være forhold og argumenter, som jeg ikke er bekendt med. Når jeg udtrykker bekymring handler det i høj grad om det meget store arbejde, der skal lægges fra underviserne ift. at udarbejde så detaljerede oversigter på ugebasis hen over et længere studieforløb (der følger også detaljerede tekstbeskrivelser med i arbejdet). En anden bekymring kunne være den ”elevificering” som eDidaktik også påpegede på Twitter, idet en så detaljeret studieplan risikerer at fratage de studerendes ansvar og mulighed for at lære at strukturere deres egen studietid.

En anden anke eDidaktik havde var, at han havde svært ved at se, hvordan studieaktivitetmodellen kunne være et didaktisk værktøj. Og her kan jeg godt følge eDidaktik, hvis man kigger på ovennævnte figur alene. Imidlertid er der tale om en større pakke, hvor modellen her nedenfor også skal indtænkes:

Studieaktivitetsmodellen

Den erfarne didaktiker vil kunne se inspiration fra især Erik Prinds, og som sådan er der ikke noget nyt over selve modellen.  Det nye er, som jeg vurderer det, ideen om at skabe, hvad man kunne kalde et fælles pædagogisk-didaktisk grundlag på professionshøjskolerne. Som min egen dekan, Camilla Wang, påpegede på Twitter, så er det tanken, at arbejde med studieaktivitetsmodellen også skal være med til at illustrere – ikke kun overfor de studerende, men også i høj grad overfor omverden – at det at tage en professionsuddannelse ikke blot handler om at sidde som passive modtagere, men også indbefatter de studerendes egen aktive indsats på flere fronter.

CamillaWang_150214

Og som sådan synes jeg modellen er et rigtig godt bud til dialog mellem forskellige aktører.  I Jyllandsposten citeres en af de undervisere, der rent faktisk har erfaring med at brugen modellen, og alene den bevidstgørelse for både undervisere og studerende, der kan komme ud af arbejdet, synes jeg er både positivt – og tiltrængt.

Som tidligere nævnt, er vi i NCE nu så småt gået i gang med pædagogisk udvikling af vores egen DEP, og studieaktivitetsmodellen er én af de modeller, vi vil kigge på. Om modellen i tilstrækkelig grad tager højde for de særlige vilkår, der gælder for os og vores studerende, der jo som oftest er i arbejde, og hvor netop aftagerne (erhvervsskolerne og erhvervenes øvrige interessenter) spiller en meget aktiv rolle, skal jeg lade være usagt indtil videre.  Det er altid spændende at gå i gang med pædagogisk-didaktisk udvikling, og jeg tænker, at vi nok skal få nogle interessante diskussioner – også på baggrund af modellen.

/Mariis

Flere eksempler på hvordan Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle bruger modellen, kan ses her

I lag med erhvervspædagogikken

I-lag-med-Erhvervspaedagogikken

En væsentlig del af mit adjunktforløb, der starter i 2014, vil blive brugt på at forsøge at opnå en dybere forståelse af det erhvervspædagogiske felt ud fra en række grundlæggende spørgsmål:

  • er det overhovedet muligt eller hensigtsmæssigt at tale om en selvstændig erhvervspædagogik?
  • hvorfor og hvorved adskiller en sådan pædagogik sig i givet tilfælde fra andre pædagogikker?
  • og ikke mindst, hvordan kan vi bruge en sådan erhvervsoptik i  det pædagogisk-didaktiske arbejde?

I 2012 udgav mine NCE kolleger en antologi, hvor formålet netop var at forsøge at indkredse erhvervspædagogikken. Præmissen for antologien er således, at der eksisterer en selvstændig erhvervspædagogik, og med bidrag fra både forskere og praktikere indenfor feltet, synes denne antologi at udgøre et godt udgangspunkt for mine studier. Fremadrettet vil jeg reflektere over flere af artiklerne derfra.

Antologiens indhold fremgår herunder:

Indhold_ILMEKlik for at forstørre billedet!

/Mariis

Antologien er på 151 sider og kan købes gennem Erhvervsskolernes Forlag