Om behovet for dannelse og kreativitet i en ‘robottid’

Lars Geer Hammershøj er blevet interviewet til DPU’s magasin Asterisk om ‘Dannelse i en robottid‘. Det er et ganske kort interview, men Hammershøj har en række interessante pointer og bud på, hvordan vi bevarer ‘teten i samarbejdet med robotter og maskiner’.

Selv om Hammershøj er enig i analyser af, at mange job i fremtiden er i risiko for at blive overtaget af robotter, har vi mennesker stadig overtaget blandt andet pga. forskellige aspekter af vores sociale intelligens og robotter har også flere alvorlige mangler:

Robotters problem er, at de kun har data – men ingen intuition – at trække på. De kan derfor hverken være kreative eller innovative.

I stedet for at frygte den teknologiske udvikling, mener Hammershøj derfor, at vi/uddannelsesforskningen skal fokusere på ‘at blive klogere på, hvad der bliver brug for at lære i en fremtid, hvor teknologien får mere og mere indflydelse på vores hverdag’.

For Hammershøj ligger svaret i dannelse, som er dét, der ‘adskiller os fra dyr og maskiner, og det er også her, vi skal finde og dyrke vores fordel i kapløbet med robotterne’. Hammershøj, der har udgivet en række publikationer om dannelse, heriblandt ‘Dannelse i uddannelsessystemet‘, som jeg er i øjeblikket i gang med at læse, trækker i interviewet på en klassisk definition af dannelse som dét at blive menneske i og gennem samfund: ‘ Man dannes som menneske ved at overskride sin egen verden og involvere sig i en større verden’. Men selv om Hammershøj trækker på en klassisk forståelse af dannelse, har han også følgende pointe om, at dannelse forankrer sig historisk, hvilket betyder at:

For at være tidssvarende må ethvert dannelsesbegreb derfor bygge på en analyse af samtidens vilkår for dannelse. I dag er samfundet i høj grad præget af en accelererende forandringshastighed – ikke mindst takket være den teknologiske og digitale udvikling. Mit bud er, at dannelse netop af denne grund bliver vigtigere end nogensinde før.

Og Hammershøj fremhæver af samme årsag også kreativitet som en vigtig komponent i fremtidig uddannelse:

Ingen robotter vil blive udstyret med social og kreativ intelligens inden for de næste 100 år. Det er også dét, der får mig til at sige at vi ikke skal frygte robotterne, sålænge uddannelsessystemet arbejder målrettet på at styrke dannelsen – herunder kreativiteten – hos børn og unge.

Om Hammershøj har ret i sin forudsigelse om robotters evner, skal jeg ikke gøre mig klog på, men i denne artikel gives et fascinerende overblik over nogle de tiltag, der aktuelt gøres mhp. at give robotter mere menneskelige træk og eksempelvis gøre dem i stand til at træffe etisk vanskelige beslutninger og udvikle moralske kompetencer. I artiklen fremhæves, at robotter hverken har værdier eller forståelse af hvad de gør – de gør bare.

En interessant pointe i artiklen er i øvrigt, at vanskelighederne med at udvikle robotters mere avancerede evner eller færdigheder ikke blot er tekniske, men i lige så høj grad skyldes, at vi mennesker ikke selv er afklarede eller enige om eksempelvis værdier. Og dermed ligger der også i arbejdet med udvikling af robotter et potentiale for vores egen udvikling.

Samme pointe fremhæves i denne artikel om Industri 4.0., kunstig intelligens og hvad sådanne fænomener kan betyde for uddannelsessystemet:

In short, the AI-driven revolution will have its winners and losers. To win, it is vital not just to avoid being displaced by new technologies, but also to capitalize on the new opportunities they present.

Artiklen byder på en interessant kritik af det Japanske uddannelsessystem, der er karakteriseret ved at have fokus på faktalæring og færdighedstræning:

The Fourth Industrial Revolution will amount to a major test for a Japanese education system focused on reciting facts and performing formulaic calculations – precisely the areas where humans cannot compete with intelligent machines. With all of our technological developments, human ingenuity and creativity remain unmatched. We should make the most of that, and give our young people the opportunity to use their innate advantages as effectively as possible.

Det kunne man også godt tænke lidt over i en dansk uddannelsessammenhæng. Og det understreger Hammershøjs pointe om, at vi skal have fokus på dannelse og kreativitet – også i vores inddragelse af og omgang med teknologi, robotter osv.

I ovennævnte bog om dannelse i uddannelsessystemet, udfolder Hammershøj sine tanker om dannelse og skelner mellem almen dannelse, og det han kalder for professionsdannelse. Sidstnævnte finder jeg særlig interessant ift. EUD-området, så det vil jeg vende tilbage til, når jeg har fået læst mig lidt mere ind i tænkningen. I videoen herunder, kan man få et indtryk af, hvad det drejer sig om:

/Marianne

Reklamer

STIL præsenterer ‘kompetence dashboard’ på Læringsfestivalen 2018

Undervisningsministeriets ‘Styrelsen for It og Læring‘ (STIL), har annonceret, at styrelsen, på Danmarks Læringsfestival 2018, vil præsentere et ‘dashboard’, der kan vise hvilke digitale kompetencer arbejdsmarkedet efterspørger. Et ‘dashboard’ kan, iflg. Version2, beskrives som en visuel repræsentation af de data, der følges og opsamles og består ofte af udvalgte grafiske visninger i form af trafiklys, speedometre eller grafer. STIL skriver om redskabet:

Arbejdsmarkedets efterspørgsel efter digitale kompetencer
Hvilke konkrete digitale kompetencer efterspørger arbejdsmarkedet egentlig? Hvilke programmeringssprog er i fremvækst, og hvordan er efterspørgslen efter kompetencer indenfor robotteknologi?

Det og meget mere kan man blive klogere på via machine learning og automatiseret analyse af realtidsdata fra godt 1. mio. jobopslag fra de seneste ti år. STIL har udviklet en prototype på et dashboard, der viser arbejdsmarkedets efterspørgsel efter digitale kompetencer blandt faglærte og ufaglærte. Dashboardet giver bl.a. mulighed for at dykke ned i helt detaljerede kompetencer inden for konkrete programmer og inden for specifikke jobområder, fx tømrere, elektrikere, detailhandel etc.

Præsentationen foregår ved specialkonsulent, Line Steinmejer Nikolajsen (STIL) d. 6. marts på læringsfestivalen. Min erfaring er, at rigtig mange EUD-faglærere er usikre på, præcis hvilke digitale kompetencer arbejdsmarkedet efterlyser. Så umiddelbart synes jeg, at det lyder interessant, og det er en præsentation, som jeg glæder mig til at høre. Jeg ved ikke ret meget om hverken ‘machine learning’, ‘automatiserede analyser’ eller såkaldte ‘dashboards’, men via Twitter, henviste Rune Heiberg Hansen fra Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) mig til denne analyserapport fra 2015  ‘Veje til viden om fremtidens kompetencebehov‘ – tak Rune :-)

Rapporten, hvor AI har undersøgt nærmere, hvordan uddannelsesinstitutioner arbejder med at sikre relevante uddannelser og hvilke kilder til viden, der anvendes i denne forbindelse, er god at blive klog på ift. hvordan eksempelvis en ‘jobopslagsanalyse’ kan foregå og fungere. I rapporten tages udgangspunkt i Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelsers definition af kvalitet og relevans på enkelte uddannelser, der lyder således:

Kvalitet og relevans i den enkelte uddannelse handler om både omfanget og indholdet af de studerendes læring. Det vil sige, både om de studerende lærer tilstrækkeligt meget på et tilstrækkeligt højt niveau, og om karakteren af det lærte matcher den kombination af viden og kompetencer, som sikrer uddannelsens anvendelighed. (AI, 2015, s. 11)

Her synes jeg, at det er værd at bemærke udtrykket ‘uddannelsens anvendelighed’, der i min optik rækker ud over arbejdsmarkedets aktuelle behov, hvilket jeg vender tilbage til. Selv om rapporten således har fokus på videregående uddannelser, kan den måske godt give et indblik i hvordan STILs kommende jobopslagsanalyse ‘dashboard’ kan se ud og hvordan det kan tænkes anvendt.

AI forklarer ‘jobopslagsanalyse’ som:

et redskab, der forsøger at kvantificere arbejdsmarkedets efterspørgsel af kompetencer. Det sker ved en systematisk tekstanalyse af alle offentlige tilgængelige jobopslag, som gør det muligt at opgøre statistisk, hvilke kompetencer aftagerne efterspørger. Analysen opdeles på både brancher, uddannelser og regioner. (AI, 2015, s. 71)

AI gør opmærksom på, at en sådan type jobopslagsanalyse er konfirmativ, men at den også kan bruges eksplorativt til at undersøge tendenser og at resultaterne efterfølgende kan bruges til målrettede surveyopfølgninger. Det fremgår også, at AI ser denne typer af redskaber som supplement til andre informationskilder (fx. aftagerpaneler, uddannelsesudvalg, dimittendundersøgelser mv.). AI nævner også en række af de begrænsninger, der kan være forbundet med datadrevet analyse, herunder at forskellige kompetenceord kan dække over samme kompetencer (hvilket understreger nødvendigheden af fortolkning), og at analysen kun inkluderer offentligt tilgængelige jobopslag (hvilket udfordrer datagrundlaget inden for områder, hvor rekruttering foregår gennem netværk og på andre uformelle måder). Desuagtet disse begrænsninger, kan jobopslagsanalyse give information om populære kompetencer, største aftagere, regionale forskelle mv. I rapporten gives flere eksempler på sådanne analyser, og herunder vises et eksempel på, hvilke informationer, der kan komme ud af en analyse af 344 jobopslag på laboranter:

AI, 2015, s. 75

Om STILs jobopslagsanalyse og tilhørende ‘dashboard’ kommer til at fungere på denne måde, kan jeg ikke vide, men jeg ser både nogle interessante perspektiver og nogle udfordringer inden for de erhvervsrettede uddannelser, herunder især ift. EUD.

Som det fremgår af udsnit fra Erhvervsuddannelsesloven herunder, er formålet med EUD bla. at imødekomme arbejdsmarkedets behov (§1, stk. 2, pkt. 4), og som sådan giver det god mening at søge information og viden om, hvilke digitale kompetencer, der efterspørges.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser.

 

Det første spørgsmål, der melder sig er derfor, hvordan STIL definerer digitale kompetencer? Der findes mange forskellige definitioner, men jeg kunne forestille mig, at man måske tager udgangspunkt i OECD’s skelnen mellem hhv. almene, avancerede og specialist-kompetencer inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT):

  1. Almene IKT-kompetencer: Kompetencer hos brugere af generiske værktøjer (fx tekstbehandling, regneark og internet-relaterede værktøjer som browser og e-mail), der er basale og nødvendige i informationssamfundet, såvel privat som i arbejdslivet.
  2. Avancerede IKT-kompetencer (’avancerede IKT-brugere): Kompetencer hos brugere af avancerede og ofte sektorspecifikke softwareværktøjer. IKT er ikke deres primære jobfunktion, men et afgørende værktøj, der anvendes som led i deres primære jobfunktion.
  3. IKT-specialist kompetencer (’IKT-specialister): Personer med IKT-specialist kompetencer evner at udvikle, drive og vedligeholde IT-systemer. De arbejder med IT på et så specialiseret niveau, at det kræver en formel uddannelse for at varetage deres jobfunktion. (Højbjerre Brauer Schultz, Kubix og Alexandra Instituttet, 2016, s. 16)

I beskrivelsen af redskabet, nævner STIL bla., at det giver mulighed for ‘at dykke ned i helt detaljerede kompetencer inden for konkrete programmer’. Om der både vil være fokus på generiske og de mere avancerede, sektorspecifikke programmer eller værktøjer på niveau 2 og 3, fremgår ikke. Det bliver i øvrigt også interessant at se hvilke kompetenceord, der tænkes anvendt. Som sagt er det min erfaring, at faglærere ofte er i tvivl om, hvilke digitale kompetencer, der efterlyses og det er især hvad angår kompetencer på niveau 1 og 2, hvor arbejde med IKT eller digitalisering mere bredt ikke er den primære jobfunktion. Men også for faglærere, der uddanner EUD-elever til arbejde som IKT-specialister, kan der være tvivl, fordi udviklingen på det teknologiske område går så stærkt og ofte adskiller sig markant fra da faglærerne selv blev uddannede og arbejdede i branchen.

På den erhvervspædagogiske diplomuddannelses modul ‘Praksisrelateret Undervisning’ opfordrer vi de studerende (faglærere) til at være ude i kortere virksomhedsforløb for netop at blive ajourført med, hvad der rører sig inden for deres fag – ofte især, hvad angår digitalisering. Her har jeg aktuelt en faglærer, som har været nysgerrig på i hvilket omfang, hvordan og hvornår programmet ‘Navision’ anvendes, mens en anden studerende har været nysgerrig på anvendelsen af ‘Autostore’ og ‘Pick-by-voice’ – for begges vedkommende med henblik på bedre at kunne matche undervisningen med virksomhedernes behov og forventninger. Her ser vi altså eksempler på, at faglærerne efterlyste mere viden om anvendelse af forskellige IKT-baserede programmer og værktøjer på niveau 2, og spørgsmålet er, om STILs kommende redskab vil kunne afhjælpe et sådant behov.

Jeg tænker, at det umiddelbart vil kunne i et vist omfang, men det er også væsentligt at bemærke, at begge disse faglærere ikke kun var interesserede i at blive klogere på hvilke konkrete kompetencer, der efterlyses, men i lige så høj grad, var de nysgerrige på den konkrete, situerede anvendelse. Det giver sjældent mening at kigge på kompetencer isoleret set, så allerede her er jeg noget skeptisk. Og det understreger, efter min mening, at sådanne data-analytiske redskaber ikke kan stå alene, men netop – som også AI påpeger – må ses som supplement til andre informationskilder – fx virksomhedsbesøg.

På et andet af diplomuddannelsens moduler, ‘Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser’, oplever jeg især et behov for mere viden om niveau 1 kompetencer. Hvilke mere generiske og almene digitale kompetencer er det faglærerne skal sigte imod, når de ønsker at sætte fokus på undervisning i, med og gennem anvendelse af IKT – det hersker der også stor usikkerhed omkring. Og her kommer formålsparagraffens stk. 2, pkt. 3 også ind i billedet, dvs. hvordan kan faglærerne klæde eleverne på til at kunne begå sig mere generelt og blive aktive, demokratiske borgere i et stadig mere digitaliseret samfund? Spørgsmålet er derfor også, om STILs nye redskab vil indtænke et samfundsaspekt eller om det udelukkende vil fokusere på arbejdsmarkedet. Noget kunne tyde på det sidste, men jeg kan jo kun forholde mig til den korte beskrivelse herover. Øvrige spørgsmål, der også trænger sig på er:

  1. Hvordan er redskabet tænkt ift. Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg?
  2. Hvordan er det tænkt, at faglærere og ledere skal klædes på i forhold til det fortolkningsarbejde, der uundgåeligt må komme med anvendelse af redskabet? Og det vil igen pege tilbage på spørgsmål 1, idet jeg formoder, at der skal være et vist samarbejde.
  3. Hvordan er økonomien? Jeg formoder ikke, at det bliver gratis at anvende, så hvordan stiller det skolerne i deres indbyrdes konkurrenceforhold?
  4. Hvordan stiller redskabet de mange (ofte små) virksomheder, der primært benytter sig af uformelle rekrutteringskanaler – og som ofte kan være sæsonbetonede? Har STIL mon gjort sig overvejelser om, hvordan disse virksomheders behov kan imødekommes?
  5. Hvordan er redskabet tænkt i forhold til de nye videncentre, der netop har fokus på de digitale aspekter af visse udvalgte EUD-uddannelser? Her kunne de øvrige spørgsmål også komme i spil.
  6. Er der planlagt en evaluering af redskabets anvendelse og meningsfulde, pædagogiske nyttighed?

AI skriver indledningsvist i deres rapport, at ‘det er svært at spå om fremtiden’ (AI, 2015, s.11), men også, at det er nødvendigt ift. at sikre relevante uddannelser, og det er jeg for så vidt enig i ift. EUD. Jeg er dog stadig skeptisk over for den type BIGdata-analyser, ikke mindst fordi jeg frygter, at det kan gå hen og blive et styringsværktøj i ressourceknappe tider, hvilket nok især ville kunne gå ud over det samfundsmæssige ansvar, der også påhviler EUD. Kvalitet og relevans kan, som vi så ovenfor, ses i forhold til uddannelsers anvendelighed, og det må altså også inkludere et bredere samfundsmæssigt sigte, samt mere individuelle og personlige ønsker og behov (eksempelvis også for efter- og videreuddannelsesmuligheder). Det bliver under alle omstændigheder interessant at høre mere om redskabet!

/Marianne

Aktuelle digitaliseringsinitiativer på EUD-området – 2/2

UVM/STIL har netop udgivet en ‘Handlingsplan for teknologi i undervisningen‘ som også indeholder nogle initiativer rettet mod EUD-området (kan hentes via dette link). Der refereres i dette indlæg tilbage til det første indlæg om digitaliseringsinitiativer på EUD-området, som derfor med fordel kan læses først.

I forordet til handlingsplanen skriver undervisningsministeren bla.:

Danske børn og unge skal kunne skabe kreativt med digital teknologi og ikke blot være brugere af den. (…) It og teknologi skal bruges, hvor det giver mening fagligt. (…) Den (planen, red.) indeholder en række initiativer, som peger fremad, så vi sikrer, at alle børn, unge og voksne bliver klædt på bliver klædt på til fremtidens digitale samfund. (Handlingsplanen, s. 3).

I oversigten herunder har jeg sammenfattet de forskellige initiativer på hhv. folkeskole-, gymnasie- og EUD-området:

Som det fremgår er der fem-seks initiativer som umiddelbart vedrører EUD. Det første initiativ falder under indstatsområdet ‘ Styrket teknologiforståelse hos elever‘ og her lægges der op til øget fokus på digitale og faglige kompetencer i de afsluttende prøver. Dette nævnes også i ‘Strategien for Danmarks digitale vækst’ og som omtalt i første indlæg, synes jeg at det er et rigtig fornuftigt initiativ.

Det andet initiativ falder under indsatsområdet ‘ Styrkede digitale kompetencer hos lærere, ledere og pædagogisk personale‘ og her påtænkes igangsættelse af et udviklingsprojekt, der har som formål at:

(…) videreudvikle og udbrede eksisterende viden, praksis og erfaringer om digitale undervisningsformer i erhvervsuddannelserne (…). Projektet skal bidrage til implementering og forankring af en digital pædagogik og didaktik på erhvervsskolerne. (Handlingsplanen, s. 14)

Dette initiativ er ikke omtalt i strategien, men det kunne dæmme op for mit ønske om, at der også er behov for at skabe ny viden (re:videreudvikling) på området – omend jeg stadig gerne havde set en forskningsbasering af hensyn til kvalitet og bæredygtig virkning.

Under det tredje indsatsområde ‘ Bedre brug af it i undervisningen‘ er der to initiativer, hvoraf det første handler om oprettelse af et nyt center, der også er omtalt i strategien. Beskrivelserne af dette center varier afhængig af afsender, som det kan ses herunder:

Der er nogle interessante nuanceforskelle i ordlyden fra de to ministerier, som kan få betydning afhængig af, hvor og hvordan centret knyttes på ministerielt niveau. I Erhvervsministeriets beskrivelse er der vægt på ‘anvendelse’ og fokus er på ‘faglærte’, og ‘fagteknologi’ – dvs. her er et tydeligt arbejdsmarkedsfokus. I Undervisnings-ministeriets beskrivelse er fokus på ‘understøttelse’, ‘elever, lærere, ledere og bestyrelser’, herunder særligt fokus på lærerne, og hvad man kunne tolke som ‘pædagogisk it’. Det kan synes som trivielle detaljer, og det er jo ikke sikkert, at det får reel betydning. Jeg synes imidlertid, at de to beskrivelser meget fint illustrerer det grundlæggende spændingsfelt som danske erhvervsuddannelser befinder sig i. Den danske model for EUD er, som bla. Christian Helms Jørgensen (RUC) har påpeget flere gange, baseret på et styringsrationale, hvor arbejdsmarkedets parter i høj grad er bestemmende for formål, mål, indhold og form. Som allerede omtalt i det første indlæg, så hilser jeg initiativet velkommen under hensyntagen til, at der bliver skabt en passende balance mellem arbejdsmarkedets og de mere personlige og samfundetsmæssige behov.

Det andet initiativ ifm. bedre brug af it i undervisningen, drejer sig om ‘understøttelse af elevers adgang til virtuelle laboratorier i naturvidenskab‘, hvorom der skrives:

I regi af teknologipagten foreslås en indsats, som skal give elever i grundskole og ungdomsuddannelse bedre muligheder for at anvende virtuelle laboratorier i den naturvidenskabelige undervisning. Virtuelle simulationer kan øge elevernes motivation og læring i naturvidenskab. De kan indgå som et supplement til det traditionelle (fysiske) udstyr til gennemførelse af undersøgelser og eksperimenter, som ellers ikke er mulige. (Handlingsplanen, s. 18)

Det er et initiativ, som er svært at være uenig i. Erhvervsskolerne har lang tradition for at anvende virtuelle simulationer inden for diverse uddannelser, hvor især de tekniske og sundhedsfaglige fag kunne understøttes endnu bedre. Det er også positivt, at der her lægges op til undersøgende og eksperimentelle undervisnings- og læringsformer. Hvis dette også følges op af udvikling af en erhvervsrettet virtuel simulationspædagogik, tænker jeg, at det virkelig kunne skubbe til digitalisering i erhvervsskoler på en meningsfuld måde.

Ifm. indsatsen for ‘Brugervenlig digital infrastruktur og læremidler‘ er der allerede igangsat en analyse af digitale læremidler, som skal:

(…) give en dybere indsigt i markedet for og kvaliteten af digitale læremidler på både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. En vellykket brug af it i undervisningen beror bl.a. på, at der eksisterer digitale læremidler af høj kvalitet. (Handlingsplanen, s. 22)

Igen er det svært at være uenig. Under dette initiativ, er der også fokus på brug af digitale læringsplatforme (specifikt i folkeskolen). Erhvervsskolerne er også godt igang med at implementere og anvende digitale læringsplatforme – og det er et udfordrende arbejde, som også godt kunne være tjent med ny viden. Der foreligger allerede viden (se fx tema på EUM’en), som kan anvendes i en vis udstrækning. For EUD gælder dog det særlige, at der skal samarbejdes med virksomheder/praktikpladser, hvilket også kan medieres af digitale læringsplatforme. Vores aktuelle forskningsprojekt peger dog på et stort behov for mere viden om netop dette aspekt, hvilket jeg også påpegede i det første indlæg.

Det sidste indsatsområde i handlingsplanen handler om ‘God brug af data og dataetik‘, og det er rigtig godt at ministeriet/STIL også sætter fokus på dette vigtige område. Ministeriet/STIL kigger i denne forbindelse både indad idet, der skal foretages en gennemgang af ministeriets egne systemer og så kigges der ud til bla. skolerne:

(…) Der gennemføres en analyse med henblik på at afdække børn, unge, lærere og forældres kendskab til it-sikkerhed og god dataadfærd. Analysen skal bidrage med konkrete løsningsforslag, der kan styrke målgruppernes viden om og arbejde med it sikkerhed og dataetik fremadrettet. (Handlingsplanen, s. 26).

Det er ikke helt klart om ‘målgrupperne’ også omfatter EUD og gymnasieområdet, men jeg forestiller mig, at alle områder under ministeriet vil kunne drage fordel af en sådan viden.

Opsummerede har jeg påpeget en række opmærksomhedspunkter i de to indlæg, og jeg kunne, som nævnt, have ønsket mig, at der også havde været lagt op til nogle forskningsbaserede initiativer (fx i form af følgeforskning) på EUD-området. I den forbindelse skal det understreges, at det ikke bare handler om, at jeg gerne vil have flere forskningsmidler (det vil alle forskere naturligvis!). Det er i lige så høj grad et spørgsmål om, at EUD, også hvad angår forskning, er underprioriteret og underfinansieret. Der er ikke mange EUD-forskere i Danmark, og kun få af disse beskæftiger sig med digitalisering, anvendelse af pædagogisk it osv.

Jeg ved, at it-pædagogiske forskere fra andre områder hellere end gerne vil rette deres blik mod EUD, men det er ikke nemt, eftersom det er yderst vanskeligt at skaffe midler. Det betyder bla., at området i væsentlig udstrækning må ‘nøjes med’ viden skabt på baggrund af forsøgs- og udviklingsprojekter, hvilket jeg finder problematisk. Det betyder også, at der ikke er de samme muligheder for at etablere tværgående forskningsmiljøer og videnudveksling, således som det ses inden for eksempelvis grundskole- og gymnasieområdet. Hermed er der, i mine øjne, risiko for, at et yderst sårbart og mangelfuldt videnskredsløb fastholdes inden for området, hvilket næppe tiltrækker flere forskere på sigt.

Men altså, samlet set, er der tale om en række interessante og tiltrængte initiativer, som det under alle omstændigheder bliver spændende at følge. Og hvad angår forskning, så vil vi i Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) fastholde fokus på digitalisering, it-pædagogik o.l.,  – og der er heldigvis gode samarbejdspartnere fra andre forskningsinsitutioner, organisationer, videnscentre mfl., som gerne vil være med til at styrke området yderligere. Så der er, alt i alt, grund til forsigtig optimisme.

/Marianne