Arkiv | FoU-program RSS for this section

EUD-reform – fokus på it og undervisningsdifferentiering

I denne uge var jeg inviteret til at holde oplæg på en konference om EUD-reformen arrangeret af Praxis – Erhvervsskolernes Forlag og Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE). Temaet for konferencen var “Bedre erhvervsuddannelser på elevniveau”, og jeg var blevet bedt om at holde to forskellige oplæg: et rettet mod lederne og et rettet mod lærerne. Begge oplæg handlede i større eller mindre grad om it og undervisnings-differentiering, der er to fokusområder i den nye EUD-reform. Invitationen hang sammen med, at vi i NCE dels fungerer som paraplyorganisation for et FoU-projekt om Pædagogisk Ledelse, og dels at vi er i gang med en forundersøgelse om lige præcis it og undervisningsdifferentiering.

Tirsdag d. 16. september holdt jeg oplæg for lederne ad to omgange, og mine slides kan ses herunder. I disse to sessions deltog i øvrigt både ledere og lærere, hvilket understreger, at lærerne også er nysgerrige på, hvad lederne tænker om reformen og hvad, der egentlig forstås ved “pædagogisk ledelse”.

 

Onsdag d. 17. september holdt jeg plenumoplæg på den “store” scene – jeg følte mig i hvert fald lidt lille og klemt bag pult og høje borde, men heldigvis er mikrofonen jo opfundet ;-)

1709_1

Og de slides kan ses herunder:

 

I forhold til begge oplæg, var det vigtigt for mig at pointere, at undervisningsdifferentiering ikke er een bestemt metode, men et undervisningsprincip, der som sådan bør gennemsyre hele den didaktiske tænkning, hvilket faktisk kan være temmelig kompliceret. Og det bliver ikke mindre kompliceret af at inddrage it. Begge dele forudsætter stor didaktisk viden og kunnen, men det kan lade sig gøre – og lærerne kan og vil gerne. Min bøn til lederne var, at give lærerne rum (også mentalt) og tid – og i øvrigt at inddrage lærerene i stor udstrækning, da det er dem, der sidder med ekspertisen i forhold til kerneydelsen. I oplægget til lederne, trak jeg ikke blot på vores erfaringer fra projektet om Pædagogisk Ledelse, men også på en af EVA’s rapporter, hvor de har analyseret kvalitetsinitiativerne på EUD-området. En pointe heri, er at eleverne med fordel kan inddrages mere – også i arbejdet med at gøre det Fælles Didaktiske-Pædagogiske Grundlag (FDPG) levende i hele organisationen.

Desværre var jeg nødt til at suse hjem efter mit sidste oplæg pga. andre aktiviteter, men det var mit indtryk, at konferencen var en stor success – jeg nød i alle tilfælde at få snakket med både ledere og lærere. Det engagement, som EUD-ledere og -lærere altid udtrykker på trods af endnu en reform, er en kilde til stadig inspiration :-)

/Mariis

Indtryk fra konferencen kan ses i denne facebook-gruppe, hvor jeg også forventer, at der vil komme besked om de øvrige oplægsholderes slides.

Reklamer

Pædagogisk Ledelse på EUD – de første opmærksomhedspunkter og spørgsmål

PædLed_deltagereSom tidligere beskrevet er vi i NCE blevet udpeget som paraplyorganisation i FoU-programmet om udvikling af pædagogisk ledelse på erhvervsskolerne. I denne forbindelse har vi bl.a. ansvar for at organisere erfaringsudveksling mellem de 11 deltagende skoler og for at indsamle viden om, hvordan skolerne arbejder med udvikling af pædagogisk ledelse. I forhold til at indsamle viden har vi valgt at arbejde i faser, hvor der vil være fokus på forskellige aktiviteter, og hvor vi vil benytte forskellige metoder til indsamling af viden. Figuren nedenfor giver et overblik over processen:

PædLedelse_vidensindsamlingsprocessen

I januar 2014 afholdt vi det første fælles seminar på Kold College med deltagelse af ledelsesrepræsentanter fra skolerne (2 i gns.) og Undervisningsministeriets konsulent, Vibe Aarkrog, hvor mine kolleger Jørgen, René og jeg indsamlede den første viden.

Rene_2014-01-08 10.21.42

René holdt oplæg om de pædagogiske ledelsesudfordringer

Det skal bemærkes, at formålet med det første seminar primært var at lære hinanden og skolernes lokale udviklingsprojekter at kende – ikke desto mindre fik vi gjort os en del observationer ift. fænomenet pædagogisk ledelse. Idet forskning/viden om pædagogisk ledelse på erhvervsskoler er yderst sparsom, har vi i denne første fase valgt at tilgå vores data ud fra Grounded Theory principper, hvor vi så at sige lader data tale for sig selv uden at lade et prædefineret teoretisk perspektiv styre indsamling og analyse.

Vi havde på forhånd bedt skolerne om at forberede et kort oplæg om deres lokale udviklingsprojekt ift. pædagogisk ledelse, og i forbindelse med disse fremlæggelser bad vi alle deltagerne om at nedskrive deres overvejelser ift. ledelsesudfordinger forbundet med de respektive projekter. Dette resulterede i en række spørgsmål og kommentarer, og efter nærmere bearbejdning kan skolernes selvrapporterede opmærksomhedspunkter illustrereres som nedenfor:

Pædagogisk ledelse_EUD_150214

Opmærksomhedspunkter ift. pædagogisk ledelse
– baseret på data indsamlet 8. januar 2014

I forhold til disse opmærksomhedspunkter er det værd at bemærke, at disse er fremkommet på baggrund af skolernes projektfremlæggelser og som sådan kun repræsenterer et lille udsnit af den pædagogiske ledelseskompleksitet. På baggrund af fremlæggelserne blev der også forumleret en lang række interessante spørgsmål, som viser noget om, hvad der optager lederne:

Spørgsmål vedr. OK13/reformen

  • Hvordan fastholdes fokus på pædagogik efter OK13?
  • Hvad vil reformen bringe ift. pædagogisk ledelse?

Spørgsmål vedr. implementering af fælles didaktisk-pædagogisk grundlag

  • Er ETU’ens spørgsmål i overensstemmelse med det fælles didaktisk-pædagogiske grundlag?
  • Hvordan opnår ledelsen indsigt i undervisningen?
  • Pædagogisk ledelse kræver en kulturændring – hvordan i praksis?

Spørgsmål vedr. eleverne

  • Hvordan sikres et godt læringsmiljø?
  • Hvad er et godt læringsmiljø?

Spørgsmål vedr. lærerne

  • Hvad er lærernes/lærerteamets pædagogiske ledelsesopgaver? Er det identisk med klasseledelse?
  • Hvordan kan lærere med diplomuddannelse fungere som forandringsagenter? I ledelsens tjeneste?
  • Hvordan kommer man fra en individualiseret kultur med læreren som privatpraktiserende til et fælles pædagogisk-didaktisk grundlag?

Spørgsmål vedr. pædagogisk ledelse – aktionsorienteret

  • Hvordan synligøres ledelsen i pædagogiske udviklingsprocesser?
  • Hvordan kan team-baseret MUS være en del af pædagogisk ledelse?
  • Kan der identificeres tydelige mål for pædagogisk ledelse? Hvordan er sammenhængen mellem vision, strategi og handleplaner?
  • Hvad er den pædagogiske ledelsesopgave ift. skolens kerneydelse?
  • Hvordan findes passende balance mellem at lede og at uddelegere?
  • Hvordan får man tænkt ejerskab ind i den pædagogiske udviklingsproces?
  • Skal pædagogisk ledelse udrulles ift. hele skolen eller starte i det små?
  • Hvordan sikres at drift ikke overtager?
  • Hvad forventer medarbejderne af den pædagogiske ledelse?
  • Hvordan leder man relationer?
  • Er pædagogisk ledelse kun ledelse af undervisnings- og læreprocesser?
  • Hvilken grad af frivillighed skal der være i forandringsprocesser?
  • Hvordan praktiseres pædagogisk ledelse?
  • Hvordan synliggøres pædagogisk ledelse?
  • Pædagogisk ledelse kræver omprioritering af opgaver – hvordan?
  • Hvordan sikres passende balance mellem drift, økonomi og pædagogik?
  • Uddelegering af pædagogisk ledelse – er det muligt? Er det ønskeligt?
  • Hvordan omsættes strategiske intentioner taktisk?
  • Hvordan kan MUS bruges som værktøj ift. pædagogisk ledelse?
  • Hvordan kan ETU bruges som værktøj ift. pædagogisk ledelse? Hvordan anvendes elevernes kommentarer/evalueringer i praksis?

Spørgsmål vedr. pædagogisk ledelse – aktørorienteret

  • Hvad skal der til for at uddannelsescheferne bruger pædagogisk ledelse?
  • Hvilke barrierer oplever ledelsen ift. at lave pædagogisk ledelse?
  • Hvilke kompetencer skal ledelsen være i besiddelse af for at kunne praktisere pædagogisk ledelse?
  • Pædagogiske ambassadører/konsulenter – hvilket ledelsesrum har de?
  • Hvad betyder det at ledelsen skal udfordre lærernes faglighed? Hvordan skaber man legitimitet for det?
  • Rollemodel ift. pædagogisk udvikling contra afdelingsleder? Mellemlederrollen i forandring
  • Har ledelsen ejerskab til de pædagogisk-didaktiske indsatsområder?
  • Er den pædagogiske leder ”klædt på” til dialog med lærere/elever?
  • Hvordan sikres samspil i ledergruppen ift. forskellige kompetencer?
  • Hvordan kommer ledelsen ”til orde” i den daglige pædagogiske praksis?
  • Hvordan kommer ledergruppen til at fremstå som et ”enigt forum” ift. den pædagogiske praksis?
  • Nedsættelse af et pædagogisk udvalg?
  • Vil der være accept af at lederen træder ind på lærerens scene?
  • Hvordan sikres passende balance mellem pædagogisk ledelsesansvar og lærernes ansvar?
  • Er statiske funktionsbeskrivelser hensigtsmæssige i forandringsprocesser?

Som det fremgår er udvikling af pædagogisk ledelse en process, der fremkalder mange overvejelser, der især viser ledernes optagethed af at skulle blande sig i det, der historisk har været set som lærernes arena – det er ikke kun lærerne, men også i høj grad ledernes selv, der skal omstille sig.

På baggrund af ministeriets anbefalinger, har vi bedt skolerne tænke deres lokale udviklingsprojekter ind i en indsatsteoretisk ramme og tilbage i denne første fase af vidensindsamlingen står nu at bearbejde skolernes bud herpå. Den viden, vi opnår herigennem kombineret med data fra 1. seminar, vil vi efterfølgende bruge til at udarbejde bla. interviewguide til skolerne. I anden fase af projektet besøger vi skolerne (grupperet regionalt) på såkaldte erfadage, hvor vi dels tilbyder skolespecifik konsulentbistand, dels arbejder med erfaringsudveksling og endeligt interviewer repræsentanter fra de enkelte skoler.

Der er lagt op til nogle spændende dage!

/Mariis

FoU-program om Pædagogisk ledelse

I forbindelse med Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsprogram for 2013 indenfor erhvervsuddannelserne, er NCE blevet udpeget som paraplyorganisation for to ud af tre programmer, hhv. inspirationsprogrammerne “Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag på erhvervsskoler” og “Udvikling af pædagogisk ledelse på erhvervsskoler“. Jeg har været med i udformingen af ansøgningerne til begge programmer, men skal kun deltage i programmet om pædagogisk ledelse, hvorfor jeg primært vil fokusere på dette her på bloggen. Der er imidlertid overlap mellem programmerne, og flere af de deltagende skoler er med i begge programmer, så det kan ikke helt udelukkes, at der vil komme lidt om det andet program med tiden.

NCE har mangeårig erfaring fra deltagelse i FoU-programmer, men rollen som paraplyorganisation er ny og betyder, at NCE i modsætning til tidligere ikke blot skal bidrage med faglig viden gennem konsulentarbejde, men NCE skal nu også igangsætte, lede og samle viden op fra det arbejde udvalgte skoler udfører. I programmet vedr. pædagogisk ledelse har ministeriet udvalgt 11 skoler – illustreret her nedenfor.

PædLed_deltagere
Deltagerne i FoU-programmet om pædagogisk ledelse.

Fra NCE deltager, udover jeg, tre erfarne kolleger: René Nordin Bloch (som er lokal programleder), Hans Jørgen Knudsen og Jørgen Theibel Østergaard, og endelig har vores afdelingsleder, Susanne Gottlieb det overordnede programansvar. Det er ministeriets klare ønske, at der skal genereres og indsamles generaliserbar viden fra skolernes udviklingsprojekter, og til at bistå os med denne del får vi assistance af Christian Helms Jørgensen fra RUC.

Som paraplyorganisation er det NCEs ansvar:

  • At bidrage til kvalitetssikring af skoleprojekterne, således at udviklingen af den pædagogiske ledelse forløber, sådan som de enkelte skoler har planlagt det
  • At organisere erfaringsudveksling mellem skolerne, således at skolerne kan lære af hinandens erfaringer med at udvikle pædagogisk ledelse
  • At indsamle viden om, hvorledes skolerne arbejder med udvikling af pædagogisk ledelse i praksis, og hvordan ledelsen sikrer sig 1) at relevante medarbejdergrupper løbende inddrages og deltager, 2) at denne udvikling sker på et systematisk grundlag blandt andet med løbende inddragelse af nyeste viden indenfor feltet, 3) at ledelsens engagement i og prioritering af didaktisk og pædagogisk udvikling mærkes i dagligdagen, og endelig 4) at skolerne udvikles til lærende organisationer
  • At systematisere skolernes viden om udviklingsprocessen, analysere og perspektivere denne viden i forhold til, hvad der virker og hvorfor
  • At involvere skolerne i processen med at systematisere viden om, hvorledes skolernes arbejde med at udvikle pædagogisk ledelse forløber for at få skolernes feedback på generaliseringen af viden om udviklingsprocesserne

I forhold til selve de udviklingsprocesser, der skal igangsættes ude på skolerne, har ministeriet opfordret os til at benytte den såkaldte indsatsteori, der uanset navnet er en metode, som kan hjælpe skolerne til at få formuleret og klarlagt sammenhænge mellem mål (udvikling af pædagogisk ledelse) og indsatser, samt evaluering heraf (jf. illustrationen nedenfor). Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har brugt metoden ifm. udviklingsprojekter gennem mange år, og mange af de deltagende skoler forventes at være bekendte med indsatsteori.

Indsatsteori_faserne
Kilde: En lærerig vej til resultater: Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori, s. 2

Torsdag d. 5. december har vi opstartsseminar på Kold College, hvor også ministeriets chefkonsulent, Vibe Aarkrog deltager – og jeg kan roligt skrive, at vi alle glæder os til endelig at komme rigtigt i gang!

/Mariis

OPDATERING – pga. #stormdk valgte vi at udsætte seminaret til 08/01/14