Ny naturvidenskabsstrategi – også for EUD

Regeringen udgav 13. marts 2018 en ny National naturvidenskabsstrategi, der også får betydning for EUD.

Strategien indeholder række konkrete indsatsområder, som skal styrke interessen for naturvidenskab på langs og tværs i uddannelsessystemet og strategien ligger i forlængelse af regeringens indsatser med Disruptionråd, Strategi for Danmarks digitale vækst, samt en Teknologipagt.

De 180 millioner kroner, der er afsat til strategien i årene 2018-2024, skal gå til fem konkrete indsatsområder:

  1. Styrket motivation og faglig fortælling
  2. Fagligt og didaktisk endnu dygtigere lærere i naturvidenskab
  3. Kontinuerlig faglig fornyelse af naturvidenskabelige fag
  4. Styrket talentudvikling og udnyttelse af nye teknologiske muligheder
  5. Lokal prioritering, faglige netværk og samarbejde.

Og der er opstillet to nationale målsætninger, som har indflydelse på EUD, nemlig 1) at der skal tiltrækkes flere unge til de erhvervsfaglige STEM-udddannelser og 2) at flere unge skal blive ‘meget dygtige ‘ i erhvervsfaglige STEM-uddannelser. Som jeg læser strategien skal den første målsætning især sikres gennem en række initiativer i grundskolen, som skal vække børn og unges interesse for naturvidenskab. Hvad angår den anden målsætning, er der en række konkrete initiativer på vej, som får direkte betydning for EUD-området.

Undersøgelse af behov for STEM-rettede moduler i den pædagogiske diplomuddannelse. Som et led i den seneste erhvervsuddannelsesreform skal der være praksisorienteret undervisning også i de almene grundfag som matematik, fysik og naturfag – de såkaldte STEM-fag. En undersøgelse skal kortlægge det konkrete behov for et styrket udbud af efteruddannelse i STEM-fagene for lærere på erhvervsskolerne. Undersøgelsens resultater skal danne grundlag for en dialog mellem erhvervsskolerne og professionshøjskolerne om udvikling og udbud af STEM-rettede moduler i den pædagogiske diplomuddannelse for lærerne. (Strategien, s.12)

Kompetenceudvikling af lærere på ungdomsuddannelserne. Hvis eleverne på ungdomsuddannelserne skal blive dygtigere til de naturvidenskabelige fag, skal lærernes faglige og fagdidaktiske kompetencer have et løft. Det skal primært ske gennem netværk og videndeling. Der er gode erfaringer med etablering af faglige netværk i såvel skole- som fagregi. Det er derfor målet at udbyde kvalificeret facilitering af netværk inden for de naturvidenskabelige fag, med inddragelse af den nyeste viden på området. Det skal sikre, at der sker et løft af lærernes kompetencer. (Strategien, s. 12)

Nyt grundfag i teknologiforståelse på erhvervsuddannelserne. Eleverne på erhvervsuddannelserne skal rustes bedre til at begå sig på et stadigt mere digitaliseret arbejdsmarked. Eleverne møder ny teknologi i deres praktikvirksomheder, og de skal lære at forholde sig til den digitale udviklings særlige udfordringer. Derfor skal der indføres et nyt grundfag, som de faglige udvalg kan vælge at lade indgå i erhvervsuddannelserne. Faget skal give mulighed for, at eleverne fra starten af uddannelsen får viden, færdigheder og kompetencer inden for det digitale område. Faget skal blandt andet aktivere elevernes kendskab til digitale teknologier fra deres hverdag og sætte det ind i en erhvervsfaglig kontekst, hvor de skal arbejde med kendte og nye teknologier, som kan bruges på arbejdsmarkedet. (Strategien, s. 16)

Det er uklart, hvordan teknologiforståelse defineres, men der er forskel på den måde faget beskrives i hhv. grundskole- og erhvervsskoledelen af strategien. Ift. sidstnævnte synes der, ikke overraskende, at være et klart fokus på arbejdsmarkedets behov, men som jeg har skrevet om før ifm. Regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst og ikke mindst Handleplan for teknologi i undervisningen, så håber jeg, at der også i alle disse nye initiativer vil være et dannelsesfokus. Det virker også oplagt, at en del af disse initiativer kommer til at udmøntes i tæt samarbejde med de 9 nye teknologisk orienterede videnscentre inden for EUD. Endelig tænker jeg, at der også må indtænkes nye prøve- og eksamensformer ift. det nye teknologiforståelsesfag, således som der også lægges op til ift. andre fag i strategien for Danmarks digitale vækst.

Overordnet set, synes jeg, at det er rigtig positivt, at Regeringen har fokus på det naturvidenskabelige område, der har været noget negligeret – også i dannelsesdiskussioner. Mange af de påtænkte initiativer afhænger dog af, om skolerne får tilstrækkelige ressourcer til at opkvalificere EUD-lærerne – og her kan jeg godt være lidt bekymret.

/Marianne

Reklamer

Nationalt Videnscenter for Automation og Robotteknologi

Syddansk Erhvervsskole (værtsskole), Herningsholm Erhvervsskole og EUC Syd (partnerskoler) er udpeget til stå for Videncenter for automation og robotteknologi. Videnscentret får til opgave at:

  • Levere både højt specialiseret udstyr og specialister.
  • Indkøbe og vedligeholde højt specialiseret udstyr og løbende vurdere behov for investering i udstyr.
  • Uddanne unge inden for automatikteknik og proces, industriteknik, smed, skibsmontør, elektriker, værktøjsuddannelse og CNC-teknikeruddannelse.
  • Gennemføre talentudvikling på specialer med talentspor.
  • Oprette faglærernetværk for erhvervsskolerne mellem videncentret og samarbejdsskoler.
  • Integrere ny teknologi i undervisningen med henblik på at kombinere teknologi og læring.
  • Tilbyde træningscamps forud for konkurrencer som Skills – et tilbud til alle skoler i Danmark.
  • Talentudvikling ved at udvikle og afprøve nye former for samarbejde mellem erhvervsskoler, virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner.

Min NCE-kollega, Hans Jørgen Knudsen, har taget en snak med videnscenterchef, Lars Mathiesen, som kan ses i videoen herunder:

/Marianne

Ny pædagogisk-didaktisk viden om EUD – fra EUD-faglærere

Torsdag d. 1. marts 2018 blev de tre bedste afgangsprojekter fra Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP) kåret på konferencen ‘Ny Viden om Erhvervsuddannelser‘. Bedømmelseskomitéen består bla. af repræsentanter fra DEP-udbyderkredsen og Praxis forlaget lægger hjemmeside til og er medsponsor.

Uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind var inviteret til at holde festtale og overrække præmierne.

Læs Søren Pinds tale ‘Når lærere lærer

Søren Pind holdt en god og vedkommende tale med mange morsomme sidebemærkninger. Han fremhævede bla. følgende:

I jeres afgangsopgaver gemmer sig en guldgrube af viden og inspiration. Det gælder hvad enten I beskæftiger jer med anvendelse af simulation på SoSu-uddannelsen, akademisering af elever på kontoruddannelsen eller voksne kursisters motivation for at deltage i livslang læring. Jeres afgangsopgaver kan være med til at sætte gang i de faglige diskussioner på lærerværelset og andre steder. Og forhåbentlig også gøre undervisningen på landets erhvervsuddannelser endnu bedre.

At dømme ud fra de tre vinderes egne ord, så er de allerede i fuld gang med at virkeliggøre deres ideer fra DEP-opgaverne i praksis – og det er jo netop hele formålet med DEP’en, at EUD-faglærerne bliver klædt på til at skabe bedre sammenhæng mellem teori og praksis.

Lisbeth Danielsen, der blev tildelt 3. præmien har i sin opgave været nysgerrig på følgende spørgsmål: Hvordan kan jeg være med til at skabe en kursusmodel, hvor inddragelse af kursisternes erfaring er med til at give dem forståelse for kursets formål, så de motiveres for at ændre deres faglige rolle?

Læs mere om Lisbeth her og download opgaven her.

 

 

Nina Kanstrup Kjær, der blev tildelt 2. præmien har i sin opgave været nysgerrig på følgende spørgsmål: Hvilke tegn på akademisering kan identificeres på kontoruddannelsen offentlig administration på Niels Brock? Hvilke strukturer og kulturer understøtter denne akademisering? Hvordan påvirker eller bidrager denne akademisering til kvalificeringen af eleverne?

Læs mere om Nina her og download opgaven her.

 

Helle Birkkjær, der blev tildelt 1. præmien har i sin opgave været nysgerrig på følgende spørgsmål: Hvordan kan jeg pædagogisk og didaktisk fremme anvendelse af simulation på SSAuddannelsen, så eleverne via transfer kobler teori og praksis og udvikler kompetencer som matcher branchens krav nu og i en fremtidig praksis?

Læs mere om Helle her og download opgaven her.

 

 

DEP-opgaverne bedømmes ud fra kriterier om billeder på lærerarbejdet, indsigtsfulde analyser, samt refleksion og udvikling, og som sådan er de gode eksempler på de faglærtes udvikling til faglærere.

/Marianne