Program for konferencen ‘Ny Viden om Erhvervsuddannelser’ 2018

1.-2. marts 2018, afholder vi i Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) igen konferencen ‘Ny Viden om Erhvervsuddannelser’ i DGI-byen:

Der vil igennem forskellige talkshops, oplæg og dialogfora være fokus på, hvordan der arbejdes på nye, kreative og innovative måder ude i praksis. Vi vil dykke ned i nogle af de nye videnscentre og gå i dialog om muligheder og udfordringer.

Der er lagt op til en spændende konference med en fin blanding af forsknings- og praksisbidrag, både i keynotes og talk-shops:

  • Professor, Lene Tanggaard (AAU) vil tale om ‘Når kreativitet bliver til innovation’
  • Adm. Direktør og medstifter Mads Thimmer (Innovation Lab) vil tale om ‘Fagre nye faglighed – Erhvervsskolerne i et fremtidsperspektiv’
  • Lektor, Dorrit Sørensen (NCE) vil tale om ‘Fagligt entreprenørskab i erhvervsuddannelserne’
  • Departementschef Jesper Fisker (UVM) og direktør Lars Kunov (DEG) vil gå i dialog om muligheder og udfordringer ift. de nye digitale videncentre

Envidere er der mulighed for at vælge mellem 6 forskellige talk-shops, som bla. vil handle om nye måder at lære på gennem brug af digitale teknologier, portfolio og ‘aktiv læring’.

Endelig kommer også kåring af de tre bedste afgangsprojekter fra Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik.

Personligt ser jeg meget frem til 2. dagen, hvor fokus er på de nye videnscentre med repræsentanter fra:

1. Automation og Robotteknologi
2. Velfærdsteknologi
3. Håndværk – bæredygtighed, klimarenovering og byggeri
4. Digital Handel

Det fulde program kan ses her og tilmelding foregår via dette link.

Mere om konferencen følger i det nye år.

/Marianne

Reklamer

Revitalisering af bloggen

Der har længe været stille på bloggen her, hvilket skyldes, at jeg de sidste par år primært har koncentreret min energi om bloggen, der har været knyttet til forskningsprojektet Ikt og Transfer i EUD, som mine kolleger, Carsten, Anna og jeg nu er ved at afslutte. Selv om der nok kommer til at gå et par måneder ind i det nye år (afhængig af peer-review), før vi helt kan lukke det projekt ned, så er det ved at være tid til at finde et nyt sted til formidling af oplevelser, tanker, ideer. Forhåbentlig kommer der et nyt forskningsprojekt i løbet af 2018, som så vil få sin egen dedikerede blog.

Indtil da vil bloggen her fungere som hjemsted for diverse refleksioner over forskning, undervisning og udvikling ift. især digitalisering, men også andre vigtige dagsordener i en erhvervsrettet og -pædagogisk kontekst.

/Marianne

Hvordan håndterer vi myter – og forskningsformidling?

Der eksisterer en række myter indenfor den pædagogisk-didaktiske praksis. Tre af de mest sejlivede, som jeg desværre meget ofte støder på, er:

  • Synlig læring – her tænker jeg på hele effekt/Hattie-hypen
  • Læringsstile
  • Digitalt indfødte

Alle tre har gennem længere tid været udsat for stærk kritik – især blandt internationale forskere – og er reelt blevet “debunked”. Karakteristisk for disse myter er, at de appellerer til praktikere, fordi det er så dejlig bekvemt og i en vis udstrækning harmonerer med vores private anekdoter (jeg ser mig selv i spejlet her!). Interessant er også, at disse myter i stor udstrækning indgår i ministeriets og mange faglige organers vokabular.

Udfordringen er blandt andet, at der er et gran af sandhed i disse myter; ja, visse didaktiske elementer har større effekt end andre, ja mennesker lærer forskelligt – og ja, set kronologisk er visse unge opvokset med teknologi på en måde som ældre generationer ikke er.

Problemet er blandt andet alle de konsekvenser, som disse myter tilskrives – ikke mindst i forhold til hvad det kan og skal betyde for en pædagogisk-didaktisk praksis.

DebunkerClub
Billedet er hentet fra: http://www.debunker.club/ – der varmt kan anbefales.

Vi skal naturligvis kunne appellere til og kommunikere med praktikere, men i hvor høj grad kan vi – som forskere og professionelle i øvrigt – tillade os at gå på kompromis?

Min egen tilgang er, at jeg som underviser adresserer disse myter, lægger op til kritisk refleksion og i så vid udstrækning som muligt forsøger at komme med alternative måder at drøfte og tilgå fænomenerne på. Som underviser kan jeg altså bruge disse myter konstruktivt, hvilket jo også hænger sammen med min rolle som “gatekeeper”.

Som forsker finder jeg det imidlertid langt mere kompliceret. På Metropol er der et klart krav om, at vi skal “omsætte” vores forskning til praksis. Det vil sige, at der er en generel anerkendelse af, at vi ikke bare kan bruge vores forskning direkte ind i undervisningen eller ude i praksis. I denne forbindelse har jeg flere gange oplevet, at jeg er nødt til at gå på kompromis med min faglighed for at gøre min kommunikation forståelig. Det er ikke en kritik af hverken Metropols tilgang eller af praktikerne, men snarere en personlig undren og til tider frustration: hvordan kan jeg kommunikere troværdigt og samtidig forståeligt, således at den viden der skabes i forskningen reelt kan kvalificere og forhåbentlig anvendes?

Forskningsformidling – ikke bare i forhold til aflivning af myter, men helt generelt – er en tricky størrelse, men også meget spændende!

/Marianne

I The Debunking Handbook kan man i øvrigt læse om de risici, der kan være forbundet med at forsøge at aflive myter; nemlig at de forstærkes ..